Rotationsstøbning
Rotationsstøbning til store og små emner
Ved rotationsstøbning fyldes værktøjerne med polyethylenpulver i den beregnede mængde, det opvarmes og roteres i to plan vinkelret på hinanden.
Pulveret kommer i kontakt med den indre værktøjsoverflade og smelter i et jævnt lag til den ønskede tykkelse.
Efter denne proces afkøles værktøjerne i et kølekammer, tømmes og produktet efterbearbejdes.
De støbte produkter er spændingsfrie, da produktionen foretages som en trykløs proces.
Produkterne er i form, hule beholdere med vægtykkelser op til 15 mm. og der kan produceres ret store emner med denne metode.
Ved en større produktion kan rotationsstøbning konkurrere med fremstillingsmetoder som blæsestøbning, sprøjtestøbning og vakuumformning.
Værktøjet er som regel fremstillet I tyndplade stål eller aluminium, og koster mindre end, hvad et tilsvarende værktøj, til blæsestøbning eller sprøjtestøbning, gør.
Især i mindre produktionsserier er rotationsstøbemetoden mere økonomisk end andre kendte støbemetoder.
Vi udfører også sprøjtestøbning.
Vil du have et tilbud på dit projekt eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os direkte på 7252 4080
Eller